Om rejser og ferie og sol og strandture

Just another WordPress.com weblog

Billige USA flybilletter

Billige flybilletter til USA : Discount flybilletter

Køb af flybillet. Forkert hjemrejsedato oplyst på billetten. Bureau erstatningspligtig for tab som følge heraf

En forbruger købte i et rejsebureau en flyrejse med et bestemt flyselskab til strækningen København/New York tur/retur. Flybilletten blev udstedt af rejsebureauet.

Hjemrejsedatoen fra New York mod København var på flybilletten oplyst til at være den 22. september 1990.

Forbrugeren oplyste, at han, tidligere end 72 timer før det på billetten oplyste hjemrejsetidspunkt, genbekræftede billetten hos flyselskabet. I den forbindelse fik han ikke oplyst, at hjemrejsedatoen ikke var som anført på billetten.

Forbrugeren ankom til lufthavnen i New York den 22. september 1990, således at han rettidigt kunne nå flyet til København. Flyselskabets check-in skranke var imidlertid lukket. Forbrugeren kontaktede telefonisk flyselskabets kontor i New York og fik oplyst, at flyet var afgået dagen før, og at selskabet alene flyver ruten New York/København en gang om ugen.

Forbrugeren kontaktede herefter rejsebureauet i København, der mod betaling af et depositum på 4.270,- kr. skaffede forbrugeren erstatningsbilletter. Forbrugeren rejste tilbage til Danmark den 24. september 1990 om aftenen.

Under det ufrivillige ophold i New York havde forbrugeren dokumenterede udgifter til kost og logi på i alt 716,20 $.

Flyselskabet bestred under sagens behandling ved nævnet, at forbrugeren genbekræftede hjemrejsen, idet selskabet i så fald ville have oplyst om den korrekte hjemrejsedato.

Nævnet fandt, at rejsebureauet, ved at udstede en billet påført en forkert hjemrejsedato, var erstatningspligtig for det tab, som forbrugeren led som følge heraf. Henset til karakteren af den af rejsebureauet begåede fejl, fandt nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse at tage stilling til de modstridende oplysninger om, hvorvidt klageren foretog genbekræftelse af hjemrejsen. Nævnet fandt derimod ikke, at forbrugeren var berettiget til at gøre noget krav gældende mod flyselskabet, da det ikke var dette selskab, der havde udstedt flybilletten.

Erstatningen fastsattes til forbrugerens dokumenterede udgifter til kost og logi under opholdet i New York, i alt 716,20 $. Herudover tilpligtedes rejsebureauet til forbrugeren at tilbagebetale det indbetalte depositum på 4.270,- kr. (1991-511/7-9)

kilde: forbrug.dk

Billige flybilletter til USA

maj 14, 2008 Skrevet af ferierejse | USA, billetter til usa, billige flybilletter, billige flybilletter til USA, billigste flybilletter USA, billigste flybilletter til USA, fly USA, flybilletter united states, flyrejse usa, flyv til USA, flyvetur USA | , , , , , , , , , , , | Endnu ingen kommentarer