Om rejser og ferie og sol og strandture

Just another WordPress.com weblog

Billige Hoteller i hele verden

Billige Hoteller i hele verden

Monopoltilsynets Meddelelser MT nr. 2-83 af 24. november 1983 om prisskiltning på hoteller

I medfør af §§4 og 6 samt § 12, stk. 2, i lov nr. 252 af 8. juni 1977 om mærkning og skiltning med pris m.v. fastsættes følgende:

§ 1. I hoteller, der drives i henhold til lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., skal der gives oplysning om priserne på værelser efter de i §§ 2-4 angivne bestemmelser.

§ 2. I det lokale, hvor værelsessøgende henvender sig og/eller ekspederes ved ankomst, skal der på et for gæsterne let tilgængeligt sted være ophængt en liste med tydelig og let læselig angivelse af priserne inklusive moms og betjening for hvert af hotellets værelser.

Stk. 2. Det skal fremgå af skiltningen, om morgenmad er inkluderet i prisen. Er dette ikke tilfældet, skal prisen for morgenmad inklusive moms og betjening særskilt fremgå af skiltningen.

Stk. 3. Af prislisten skal endvidere fremgå, hvilke priser der beregnes ved forudbestilt eller faktisk benyttet ekstra opredning.

§ 3. I hvert værelse skal forefindes opslag med prisen for det pågældende værelse angivet i overensstemmelse med forskrifterne i § 2.

Stk. 2. For dobbeltværelser skal tillige angives prisen ved udlejning som enkeltværelse, jf. i øvrigt bestemmelserne i § 4.

§ 4. Såfremt dobbeltværelser i perioder ikke udlejes til enkeltværelsespris, skal dette udtrykkeligt fremgå af skiltningen i henhold til §§ 2 og 3 tillige med angivelse af, i hvilke tidsrum denne praksis gælder.

Stk. 2. Enkeltværelser med opredning må ikke skiltes med dobbeltværelsespris.

§ 5. Overtrædelse af foranstående bestemmelser straffes med bøde.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1984. Samtidig ophæves monopoltilsynets bekendtgørelse nr. 6 af 7. juli 1970 angående ophængning af prislister og prisskilte på hoteller.

kilde : forbrug.dk

Billige hoteller – pris og priser på hoteller

maj 10, 2008 Skrevet af ferierejse | billige hoteller, billigt hotel, billigt hotel til ferien, discount, discount hotel, hotel, hotel ferie, hotel ophold, hotel til ferien, hoteller, luxushotel | , , , , , , , , , , | Endnu ingen kommentarer